mandag den 28. november 2011

Klar til julemanden og lillesøster

Dagen i dag er blevet brugt på en masse små projekter. Der er ikke så mange fordele ved at være sygemeldt, men en af dem er da, at man kan hygge sig med en masse kreative ting, når man nu bare alligevel ikke kan bevæge sig ret meget omkring.
Første projekt skulle være færdig torsdag inden julemanden kommer, ellers ved han jo ikke hvor pakkerne skal hen :-)


Næste projekt var lillesøsters tæppe, som nu har fået bagside og er klar til at blive puttet omkring i barnevognen eller liften. men selvom tæppet er klar må hun gerne lige vente et stykke tid endnu med at komme ud, selvom Emil måske ikke er helt enig.

Derudover fik pingvinerne vinger på.
Opskriften er fra Tusindfryd, jeg har dog hæklet det hele på pingvinerne istedet for at sy vinger osv på. Nu må vi se om der kommer flere til.
Vi har nemlig besluttet at Emil skal have en købmandsbutik til hans f'ødselsdag den 6. januar, og den skal jo fyldes op med diverse hæklet, syet og købte ting. Derudover skal farmand lige have bygget en butik :-) Er sikker på det bliver et kæmpe hit at have på sit nye værelse der forhåbentlig også er klar til den tid.
Så jeg må igang med madproduktionen, men der skulle også være rig mulighed for at få en masse inspiration her i det fantastiske blogland.

mandag den 21. november 2011

Operation Bamsi

Efter et lille uheld den anden dag hvor Emils elskede bamse endte med den ene fod i et fyrfadslys måtte vi i dag have det ordnet. Lige da Emil skulle sove kom han i tanke om at Bamsi stadigvæk havde en "stiv" fod. Den anden dag foreslog farmor at komme Bamsi i fryseren, men det var Emil overhovedet ikke med på. Der skulle Bamsi ikke ud. Han gik i dag med til at jeg fandt strygejernet frem, lagde et kaffefilter imellem, for så kunne Bamsi ikke mærke det var varmt og så blev der ellers strøget.





Efter lidt tid var Bamsi's fod god igen og jeg havde en glad dreng der nu var klar til at komme i seng :-)

onsdag den 16. november 2011

Hæklet tæppe

Engang i foråret begyndte jeg på dette tørklæde, som også blev færdigt, men jeg syntes ikke helt det var det. Så nu er det blevet omarrangeret lidt, hæklet lidt flere cirkler og bliver istedet et tæppe til lille pigen.
Har planer om noget blødt fleece på bagsiden, men hvordan får jeg det bedst sat sammen?

tirsdag den 15. november 2011

En helt ny verden....

Nu vil jeg ikke længere nøjes med at kigge med hos alle jer andre fantastiske bloggere, nu vil jeg også bidrage med noget.
Jeg håber at få oprettet nogle indlæg så jeg også kan bidrage til denne spændende kreative verden :-)