fredag den 30. marts 2012

Fredagshygge

Jeg arbejder stadigvæk på min billedvæg i stuen, går og flytter lidt rundt på dem og skifter lidt ud her og der. Lige nu ser den sådan ud, men det kan være det er anderledes i næste uge.
Teksten i den grønne ramme har jeg fundet her og de fine mønstre er fra hende her.
Emil syntes det er vild sejt at den perlebamse han har lavet i børnehaven er kommet op, så den får vist lov at hænge.
I formiddag har jeg fået lavet pickles efter min søsters opskrift, det smager super godt og er rart at have til frokostbordet i påsken. Fik også lige lavet en gang gulerodsbrud til weekenden.
Jeg er i den fantastiske situation at jeg har fået en Kitchen Aid maskine af min mor, den skulle bare lige komme hjem så går med længsel og venter på den - så bliver det jo endnu nemmere at få lavet en masse godt brød.


Ovenpå går det også fremad, det der mangler at blive færdig er vores kontor/mit krearum, men nu er der da kommet bordplade op og hylderne er på vej.... Så håber at det kan indrettes efter weekenden. Det bliver super godt. Har fået sorteret lidt på en masse ting og puttet det i de super seje æsker fra Søstrene Grene som jeg har haft til at stå længe, så er helt klar til at indtage min del af rummet :-)


Emil har fået et fint gækkebrev med den her i. Han var dog mere interesseret i at gætte hvem det var fra, så han kunne få et påskeæg, men moderen syntes den var rigtig fin.
Mon han så har gættet rigtigt?

Ellers glæder vi os til weekend, som i aften står på hyggelig aften med alle mine kollegaer og besøg i weekenden af en fantastisk familie helt fra Skanderborg :-)
Rigtig god weekend :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar